top of page

Værdier & udvikling

Vi sætter det enkelte menneske i fokus, og hos STU Kildemarken er du en vigtig del af et lille team, som de øvrige er afhængige af. Alle er vigtige, for at stedet kan fungere. Vi baserer vores hverdag på ægte interesse og nærvær, og vores erfaring er, at det enkelte menneske udvikler sig bedst, når man er tryg, bliver set og hørt.


Hos STU-Kildemarken:

Får man øget tro

på egne evner

Styrkes de sociale, faglige og praktiske kompetencer

Er man aldrig

alene

Finder man sine evner og

veje til succesoplevelser
 

Får man personlige

mål

Får man bestyrket sin selvtillid, øget sit selvværd og defineret sin selvrespekt.

Hverdagen

Hverdagen på STU-Kildemarken er forudsigelig og struktureret, og alle ved derfor, hvad dagen bringer. Hver dag starter med den samme aktivitet – nemlig en lille gåtur. Frisk luft og motion som start på dagen er et godt udgangspunkt. På gåturen snakker vi om gårsdagens oplevelser, og hvad den kommende dag indeholder. Det er også på gåturen, at vi fornemmer og mærker hinanden. Hver dag bruges der tid på pasning af stedets dyr, der sikrer at dyrevelfærden opretholdes, for de skal have det godt. Når disse rutiner er klaret starter den almindelige undervisning, som tager udgangspunkt i den enkeltes uddannelsesplan. Undervisningen indeholder blandt andet træsløjd, keramik, syning, tegning, have- og anlæg, produktion af fødevarer og madlavning. Endvidere indlægges eventuelt boglig undervisning efter behov.

Kombination af fysisk aktivitet og undervisning betyder trivsel og trivsel er afsæt for læring.

Som en del af botræningen, tilbereder vi dagligt vores egen frokost enten indenfor, i udekøkkenet eller over bålet, afhængig af vejret. Vi laver både kolde og varme retter, så den unge bliver alsidig den dag man selv skal stå for menuen. Den unge bliver løbende trænet i andre huslige elementer, som en del af at blive mest mulig selvkørende i fremtiden.  Vi dyrker mange fødevarer og lægger vægt på, at du tilegner dig viden om vejen fra jord til bord. Du er med i køkkenet, både når vi eksempelvis bager, laver mad, sylter, slagter, presser æblemost eller laver hyldeblomstdrik.

Vi tilpasser de forskellige aktiviteter og undervisningselementer i forhold til både årstid, vind og vejr.

Ting vi øver os i

  • At være tolerant

  • At samarbejde

  • At vise andre respekt

  • At tage ansvar

  • At møde til tiden

  • At være selvstændig

  • At kunne træffe valg

  • At være motiveret

bottom of page