top of page

Hvem er vi?

om os.png

STU-Kildemarken drives af 2 erfarne voksne som har deres rødder i efterskoleverdenen, med supplerende erfaring indenfor det specialpædagogiske område. Vi er et ægtepar, som aldrig sidder stille, og som kan lide at få ting til at ske. Vi har det bedst, når ting lykkedes og folk trives. Vi tror på, at et menneske udvikler sig optimalt, når det bliver set og hørt. Tid til at være nærværende, lytte og kunne stille spørgsmål, mener vi er essentielt for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for hinanden.

Sammen driver vi vores lille STU Kildemarken, hjulpet godt på vej af vores Hereford køer, høns, grise og hunden Bella og katten Misha.
Karin har en baggrund som pottemager, håndarbejdslærer, idrætslærer og UU-vejleder. Hun har i mere end 20 år arbejdet med unge mennesker i efterskoleregi, med særlig kompetence og erfaring indenfor unge med særlige behov. Karin har i alle årene ført elever op i fagene dansk og tysk – både på FP 9 og FP 10 niveau.

Kim har en baggrund som mangeårige efterskolelærer, hvor han blandt andet har undervist i faget sløjd i 13 år, og har ført elever op i både matematik og engelsk, både på FP 9 og FP 10 niveau. Kim har desuden erfaring fra det specialpædagogiske område blandt andet fra arbejdet i en lokal bo-institution.

 

I STU-Kildemarkens velindrettede værksteder, vil du få stor inspiration og særdeles kyndig undervisning i udførelsen af de kreative/ praktiske fag. Fagene omfatter blandt andet male/ tegning, sløjd, keramik, syning og trædrejning. Værkstederne er opdaterede og inspirerende, så kreativiteten kan blomstre. En del af praktikken vil også foregå i det grønne, hvad enten det er sæson for urtehave eller tid til at høste fødevarer, fælde træer eller være fødselshjælper.

bottom of page